Husk at tage hensyn når du tager hund eller husdyr med i sommerhus

Hund Tilladt

Når man som ejer af et feriehus siger ja til, at der må medbringes husdyr, bygger det i høj grad på tillid til, at du som dyrets ejermand er opmærksom på, hvorledes dit husdyr færdes i huset og på grunden.

Betegnelsen "Husdyr ikke tilladt" - skyldes ofte allergiproblemer hos ejerne og deres familier, så vi kan kun opfordre alle til at rette sig efter et sådant ønske fra husejerens side.

For at der også i fremtiden er så mange husejere som muligt, som giver lov til at der medbringes husdyr i deres feriehus er det vigtigt at I viser hensyn og vi beder dig respektere følgende bestemmelser:

Som lejer og husdyrejer bærer du det fulde ansvar for dit husdyr, og du skal som et minimumskrav have tegnet den lovpligtige hundeansvarsforsikring.

  • Du må maksimalt medbringe det tilladte antal husdyr i det hus, du har lejet. Dette er noteret ved hvert enkelt hus.
  • Der afkræves et husdyrgebyr på kr. 250,- pr. husdyr.
  • Dyr som marsvin, hamstre, kaniner og skildpadder skal holdes i bur, når de er uden opsyn.
  • Det er dit ansvar at sørge for, at husdyret ikke generer naboer eller de øvrige omgivelser.
  • Som lejer har du pligt til at efterlade ferieboligen samt udendørsarealerne i rengjort stand. Dvs. ekskrementer skal fjernes fra grunden og gravede huller dækkes til – også selv om du har bestilt en slutrengøring, skal du selv rengøre grundarealet.
  • Husdyr må ikke færdes i møblerne, dvs. senge, sofaer, stole m.v.
  • Såfremt der efter lejemålets ophør er konstateret utøj (lopper etc.), vil du som lejer blive pålagt omkostningerne i forbindelse med en rensning af huset.
  • Som lejer vil du blive pålagt omkostninger for evt. skader på feriehuset.
  • Hunden skal altid føres i snor.
  • Man samler selvfølgelig altid hundens efterladenskaber op – også på gåturen.
  • Lad kun hunden løbe løs i områdets hundeskov (få yderligere information hos Købmand Hansens Feriehusudlejning).
  • Lad aldrig hunden sidde alene i en parkeret bil. Sol og skygge flytter sig, og der bliver hurtigt meget varmt i bilen.
  • Hunden skal altid have adgang til frisk vand.
  • Hunden skal altid have mulighed for at søge i skygge, da de også kan blive forbrændte.
  • Asfalt og strandsand kan blive meget varmt – tænk på hundens poter.
  • Hold konstant øje med en badende hund, vogt dig for bølger og understrømme.
  • Vis hensyn til andre folk og dyr på strand, i skov, i feriehusområder o.s.v.
  • Hunden må ikke efterlades alene i huset.
  • Husk at i de huse, hvor det er tilladt at medbringe husdyr, må dyrene under ingen omstændigheder opholde sig i poolafdelingen ej heller i sparummet.

Den danske Hundelov

Læs mere i Den danske Hundelov som angiver klare retningslinier for færden med hund samt de forpligtelser, der hviler på hundeejere. Her

 

Dyrlæger

Dyreklinikken Vestergade, Vestergade 117, 8600 Silkeborg Telefon: 86 82 92 82

Silkeborg Dyrehospital, Brokbjergvej 2, 8600 Silkeborg Telefon 86 82 70 00

Midtjyllands Sommerhusudlejning

Midtjyllands Sommerhusudlejning er et nystartet formidlingsbureau, der ønsker at tilbyde danske sommerhuse i hele Midtjylland til udlejning.

Der vil løbende blive tilføjet nye huse og områder.

Det vil være muligt at leje husene i forskellige perioder samt med fleksible ankomst- og afrejsedage.

 

 

 

Kontakt os

Midtjyllands Sommerhusudlejning
Teglgårdsparken 149, Truust
8882 Fårvang
Tel.: 27 84 78 81
Mail: nina@midtjyllandssommerhusudlejning.dk
CVR-NR.: 31408873