Overblik over praktiske informationer vedr. bookning af sommerhus hos Midtjyllands Sommerhusudlejning

Ankomst og afrejse.

Ankomst i højsæson er på skiftedagen kl. 15.00 og afrejse kl. 13.00. Udenfor højsæsonen er vi åbne overfor specielle ønsker. Nøgler afhentes i butikken, Teglgårdsparken 149, Truust, 8882 Fårvang eller i nøgleboks ved huset. Husk at aflæse el og vand ved ankomst og afrejse. Skulle I mod forventning opleve fejl og mangler ved huset skal dette meddeles senest 24 timer efter ankomst. For en god ordens skyld gør vi opmærksom på, at selv om vi har udført kontrol i huset er det en hurtig gennemgang og kun de synlige overflade er efterset. Støv i hjørnerne, edderkoppespind og lignende betyder ikke at vi ikke har gjort rent, men at dette hører til en hovedrengøring og det er noget der udføres af husejeren 1-3 gange årligt.

Depositum

Har I betalt et depositum, bliver dette tilbagesendt i ugen efter jeres afrejse, hvis huset er efterladt i en ordentlig stand, og der ingen skader/problemer har været. Strømforbrug kan IKKE modregnes i depositumet. 

Forbrugsafregning

Sammen med nøglen har De fået udleveret en afregningsseddel til strøm og vand. Vi beder Dem venligst notere målerstanden ved ankomsten til feriehuset og igen ved afrejsen.

Det kan være meget forskelligt fra hus til hus, hvor strømmåleren er anbragt, men som oftest finder De den udvendigt på huset. I nogle tilfælde er den dog anbragt i huset eller i redskabsskuret.

De bedes venligst være opmærksom på, at måleren tæller hele Kwh. Selvom der på måleren skulle være et komma eller lign. tæller det sidste tal altid for hele Kwh.

Den gældende strømpris står over aflæsningsfeltet, og gælder pr. Kwh.

Vandmåleren er placeret udenfor huset.

Hvis du ønsker at afrejse udenfor kontorets åbningstid, beder vi dig kontakte os for at aftale nærmere.

Depositum

Der opkræves på alle vores feriehuse et depositum, som betales sammen med lejen.

Ekspeditionsgebyr

Ved bookinger til 2017 opkræves der et ekspeditionsgebyr på kr. 99,- pr. lejemål.

Rengøring

Tænk på de efterfølgende lejere...

Mange ting spiller ind, når ferien skal være vellykket, men en af de ting der er vigtigst er hvordan man "modtager" huset. Alle vil gerne komme til et rent og pænt opryddet feriehus. Tænk derfor på de efterfølgende lejere, og efterlad ved afrejse huset, som I selv ønsker at modtage det - pænt og rent. Husk også at medtage jeres "gamle" levnedsmidler, lad det ikke stå i køkkenskabe og køleskabet.

Slutrengøring kan også bestilles på kontoret - gerne ved bookningen eller senest ved ankomst. Hvis denne bestilles, skal I inden afrejsen ordne opvasken samt aflevere huset opryddet, hvorefter vores rengøringspersonale klarer resten. Det er valgfrit om man ønsker selv at foretage slutrengøringen ved afsluttet ophold eller om man ønsker at lade os stå for rengøringen. Der er dog enkelte huse hvor rengøringen ikke kan foretages af lejerne selv og betaling for rengøring af disse huse vil blive påført lejebeviset.

Følgende kan desværre forekomme hvis huset har stået tomt i en kortere eller længere periode:

  • Der kan være spindelvæv i feriehuset ved jeres ankomst. Det kan ikke altid undgås, da de opstår fra time til time. Husk at sommerhuset ligger i naturen, og til naturen hører også edderkopper og deres spindelvæv.
  • Vinduerne kan ved ankomst se "snavsede" ud. Grunden hertil kan være, at luften er meget fugtig og fyldt med salt, og kommer der først havgus ind, sætter det sig som et fedtet lag overalt. Et andet problem kan være vinden, hvis det blæser rigtig godt, sætter sandet blandet med saltluften sig som en "film" på vinduerne. Afhængig af vejret kan dette ske i løbet af ganske få timer.
  • Der kan ligge sand, fluer eller lignende i vindueskarmen ved jeres ankomst. Det er afhængigt af vindretningen og dens styrke samt temperaturen. Dette kan desværre ikke undgås helt da disse jo bor og lever i naturen.
  • I kan blive udsat for at "møde" ørentvister, myrer eller bænkebider i feriehuset, dette kan desværre heller ikke undgås, da de kan komme ind af selv de mindste sprækker. Skulle det ske at huset bliver "invaderet" af myrer, kontakt da venligst kontoret, så I kan få noget til at bekæmpe dem med.
  • Ligger feriehuset i skoven, kan det heller ikke undgås at der om aftenen kan være myg. I efterårssæsonen kan der forekomme at være mus i husene. Er dette tilfældet, kan der hentes musekorn eller musefælder hos købmand i Teglgårdsparken.

Leje af ekstra tilbehør

Spar plads i bilen

Vi er klar over, at når man lejer et feriehus hos Midtjyllands Sommerhusudlejning og skal afsted på ferie, kan pladsen i bilen blive trang. 

Derfor er der hos os mulighed for at leje følgende:

Barneseng kr. 95,00 pr. uge. (Husk selv at medbringe dyne, pude og betræk samt lagen til barnet)

Barnestol kr. 95,00 pr. uge.

Sengetøj (lagen, dyne- og pudebetræk samt lagen) kr. 95,00.

Håndklæder (en lille og en stor) kr. 30,00.

Køkkenpakke (2 x viskestykker, karklud, kr. 30,00.

Trækvogn kr. 145,00 pr. uge.

Cykel 350,00 kr. pr. uge.

Internet 350,00 kr. pr. uge.

Gå til toppen af sidenPil Op

 

Midtjyllands Sommerhusudlejning

Midtjyllands Sommerhusudlejning er et nystartet formidlingsbureau, der ønsker at tilbyde danske sommerhuse i hele Midtjylland til udlejning.

Der vil løbende blive tilføjet nye huse og områder.

Det vil være muligt at leje husene i forskellige perioder samt med fleksible ankomst- og afrejsedage.

 

 

 

Kontakt os

Midtjyllands Sommerhusudlejning
Teglgårdsparken 149, Truust
8882 Fårvang
Tel.: 27 84 78 81
Mail: nina@midtjyllandssommerhusudlejning.dk
CVR-NR.: 31408873